Stenrevet ved Livø i Løgstør Bredning

Stenrev i Limfjorden består typisk af store sten, som ligger spredt men tæt koncentreret. Mellem de store sten kan der forekomme mindre sten, som kan danne mere eller mindre brolagte områder. Der er dog også huledannende rev i Limfjorden, men denne type er ikke så udbredt, og størrelsen af de huledannende rev er væsentligt mindre end de, der kan findes i de åbne farvande.

Nordvest for Livø er der etableret et stenrev, hvor det er blevet undersøgt, hvad der sker med de kemiske og biologiske forhold på et nyt stenrev, og hvad forskellige ilt- og strømforhold betyder for livet på et stenrev.

Sammen med Miljø- og Fødevareministeriet har Limfjordsrådet gennemført et projekt, der undersøgte, om flere stenrev i Limfjorden kan forbedre iltforholdene i fjorden og derigennem reducere frigivelse af kvælstof fra fjordbunden. Projektet startede i december 2015 og blev afsluttet med udgangen af 2021.

Figur 1a og 1b: Placering og størrelse af revkamme i revområder. Omrids af revkammes grundplaner er angivet ved hvide rektangler.

Figur 2: Længdesnit gennem revområde B (mellem punkterne 3 og 4 på figur 1b), visende bundkontur og placering af revkamme. Bruttovolumen af stenforbrug til bunddække og revkamme er angivet.

Projektets hovedformål var at undersøge stenrevs potentielle kvælstofeffekt med henblik på at kunne inddrage stenrev som et muligt supplerende virkemiddel i vandplanlægning i henhold til vandrammedirektivet.

Projektet bestod af en etablering og analyse af et stenrev i Løgstør Bredning samt analyser af stenrevs kvælstofeffekt på eksisterende stenrev. Projektet bidrog til at vurdere, om stenrev kan indgå som et kvælstofvirkemiddel i vandområdeplanerne 2021-2027 og i opfyldelsen af mål om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Limfjordens rev.

Mere præcist omfattede projektet en etablering af forskellige udformninger af stenrev i et område vest for Livø på tre til seks meters dybde. Der blev gennemført en bred vifte af fysiske, kemiske og biologiske undersøgelser på det nyanlagte stenrev samt på og omkring eksisterende stenrev med henblik på evaluering og dokumentation af stenrevs potentielle kvælstofeffekt.

Projektet var femårigt og tog udgangspunkt i den modeludvikling og makroalgekortlægning, som tidligere var gennemført i Limfjorden.

Projektet bestod af følgende hovedleverancer:

FORUNDERSØGELSE OG UDPEGNING AF PROJEKTOMRÅDE

Den første del af hovedleverancen omfatter forundersøgelser, der beskriver eksisterende forhold i Løgstør Bredning, Limfjorden herunder tidligere stenrevsforekomster, nuværende bund- og sedimentforhold, lys- og iltforhold samt de samlede påvirkninger af området, samt fastlægger karakteren af det planlagte stenrev inkl. udformning, omfang, udbud mv. På denne baggrund er den optimale placering af projektområdet udpeget. Endvidere er der lavet en beskrivelse af planforhold og diverse tilladelser er indhentet.

ANLÆG AF STENREV

Efter at projektområdet blev endeligt fastlagt, blev der gennemført en nøje detailprojektering, udbudsforretning inkl. erhvervelse af sten og andre nødvendige materialer samt tilsyn med selve anlægsfasen.

MAKROALGERS REAKTION PÅ ÆNDREDE VÆKSTFORHOLD

Udredning af hvordan makroalger (større tangarter) på stenrev reagerer på ændringer og især reduktion af lysforholdene, samt af deres tolerance for lave iltkoncentrationer/perioder uden ilt. Der blev anvendt arter, som dominerer på eksisterende stenrev. Leverancen gav de nødvendige data til modeller, som simulerer, hvordan samfundet på stenrev reagerer fx på perioder med lave lysforhold, høje temperaturer samt dårlige iltforhold.

UNDERSØGELSER PÅ EKSISTERENDE STENREV

På eksisterende stenrev blev der målt fluxe (udvekslinger) af ilt og næringssalte i og omkring revene samt udført bestemmelser af næringsstofpuljer i sedimentet. Ligeledes blev biodiversiteten moniteret ved at se på sammensætning af koloniserende organismer på eksisterende rev – makroalger og tilknyttet fauna (fisk, skaldyr mv.). Fordelingen mellem bundvegetation og bundfauna på den hårde bund er en nøglefaktor i relation til det samlede iltbudget.

EFFEKTUNDERSØGELSER PÅ NYT STENREV

Efter at stenrevet var etableret, blev der gennemført undersøgelser af effekten af stenrevet såvel på som udenfor revet med fokus på målinger af fluxe af ilt og næringssalte samt næringsstofpuljer i sedimentet i og omkring de nye rev. Dertil kommer monitering af biodiversitet gennem undersøgelse af sammensætningen af koloniserende organismer (makroalger og tilknyttet fauna, ex. fisk, skaldyr mv.) på revet. Fordelingen mellem bundvegetation og bundfauna på den hårde bund er en nøglefaktor i relation til det samlede iltbudget. Det er afgørende for kvælstofeffekten, at det er makroalger, der etablerer sig på de udlagte sten, da de producerer den ilt, der giver den ønskede kvælstofeffekt. Derfor blev der gennemført tests af forskellige metoder til fremme af makroalgeetablering og -vækst.

ANALYSE, SYNTESE OG ANBEFALINGER

Projektet blev afsluttet med integrerende modelanalyser, herunder modellering af iltproduktionens betydning for frigivelse af næringssalte med henblik på at kunne vurdere stenrevs virkning i forhold til at reducere kvælstoftilførslens negative effekter på fjorde og andre kystvandes økologiske tilstand. Desuden blev der lavet en samlet syntese inkl. anbefalinger, herunder en vurdering af om stenrev er egnet som virkemiddel.

AU, DHI, DTU Aqua, GEUS, NIVA Danmark og Limfjordsrådet

1. Effekten af nye stenrev havde kun en lille effekt på iltforholdene i bundvandet og kvælstofomsætningen i fjordbunden.
2. Hvis vandet bliver ca. 40% mere klart, bliver iltforholdene ved bunden bedre og fjordens interne kvælstofbelastning mindre.
3. Nye stenrev har stor positiv effekt på biodiversiteten. Biomasse på det nye rev var 11 gange højere end på den omkringliggende fjordbund.

Teksten er skrevet af Torben Bramming Jørgensen, Projektchef ved Limfjordsrådet

@ Torben.joergensen@aalborg.dk

# +45 25202156