Sejerø Seascape: Flere stenrev og fisk til Vestsjælland
Sejerø Seascape er et projekt, der arbejder for at bringe livet tilbage under overfladen i Sejerøbugten. Området har historisk været et attraktivt fiskeriområde for både erhvervs- og fritidsfiskere. Derudover har Sejerøbugten også været et populært område for stenfiskeri og råstofindvinding fra havbunden, hvor flere millioner tons ral- og kampesten er blevet fjernet (Reenberg et al. 2023).
Det forsøger vi nu at rette op på. Sejerø Seascape genopretter flere forskellige marine naturtyper. Blandt andet etableres nye stenrev, som skal styrke biodiversiteten og skabe levesteder for fisk og bunddyr. Studerende og andre frivillige er meget velkomne til at bidrage til projektet.
Nordspidsen af Sejerø. Foto: Cæcilie E. Kudsk
- Tilføje hård bund og forbedre føde-, skjule- og opvækstmuligheder for fisk, særligt for torsk.
- Der vokser tang på de nye stenrev, der bevirker habitatdannelse og en egentlig tangskov.
- Større lokal forekomst af torsk efter udlægning af nye stenrev.
- Bidrage med ny viden om naturgenopretning ved at dokumentere effekterne af nye stenrev.
- Lokalitet og kortlægning af havbunden:
Historiske stenrev i Sejerøbugten kortlægges bl.a. via historiske kort, eksisterende data og viden fra lokale aktører. Den samlede viden anvendes til at udvælge egnede lokaliteter for genopretning af stenrev. - Etablering af stenrev:
Vi forventer at udlægge to typer nye stenrev på udvalgte lokaliteter. Til den ene rev-type anvendes ral-sten (max. 30 cm i diameter) og til den anden rev-type anvendes større sten (min. 50 cm i diameter). Det samlede volumen af revene forventes at ende på ca. 4.000 m³. - Undervandsvideo:
Forekomster af fisk dokumenteres vha. undervandskameraer, der placeres på havbunden og optager over mange dage. Metoden giver mulighed for at observere fisk i deres naturlige miljø uden forstyrrelse. Metoden skader ikke havbunden, og hverken fjerner eller skader nogle fisk. - Kontrolområder:
Nærliggende områder uden egentlige stenrev anvendes som kontrolområder. Disse sammenlignes med områder med nyetablerede stenrev for at vurdere forskelle i forekomster af fisk. - Før-efter-kontrol-analyse-effekt (BACI-design):
Projektet anvender en før-efter kontrol-behandling-tilgang (BACI), hvor fiskeforekomsten registreres både før og efter udlægning af stenrev. Det vil sige, at undersøgelserne med undervandskameraer gentages på alle lokaliteter før og efter, at revene er udlagt. Lokaliteterne inkluderer kontrolområder, hvor der ikke genoprettes stenrev. - Analyse af fiskeforekomst:
Videooptagelserne analyseres systematisk for at identificere fiskearter og registrere antallet af individer (dvs. tætheder af fisk). Der fokuseres på både samlet fisketæthed og forskellige arter, herunder nøglearter som torsk. Tidligere undersøgelser har vist at der kan være 100 gange flere torsk efter udlægning af stenrev. - Den, der fisker sten, fisker også fisk: Reenberg, C. H., Le, H. S., & Svendsen, J. C. (2023). Den, der fisker sten, fisker også fisk: Historisk beretning om fisk og fiskeri i Sejerøbugten. Habitat, 27, 28-37.
- (2026). Logbogsregistret: Landinger af torsk (Gadus morhua) i ICES underafdeling 22, 1987–2024 [Dataset]. Fiskeristyrelsen, Danmark.
- (2025). Bilag 209 til alm. del af møde 2025/1 – Fiskekvoter og forvaltning. Hentet fra https://www.ft.dk/samling/20251/almdel/mof/bilag/209/3122272.pdf
- (2025). Cod (Gadus morhua) in subdivisions 22-24, western Baltic stock (western Baltic Sea). In Report of the ICES Advisory Committee, 2025. ICES Advice 2025, cod.27.22-24. https://doi.org/10.17895/ices.advice.27202560
Sejerøbugten på Vestsjælland
Sejerøbugten modificeret fra Google Maps.
Projektet Sejerø Seascape startede i efteråret 2025 og løber over de kommende år. Formålet med Sejerø Seascape er bidrage til at genoprette livet under overfladen i Sejerøbugten. Der vil bl.a. blive etableret ca. 4.000 m³ stenrev. Sejerø Seascape projektet er understøttet af artiklen Den, der fisker sten, fisker også fisk (Reenberg et al. 2023), som omhandler historisk råstofindvinding og stenfiskeri i Sejerøbugten.
Samarbejde med lokale aktører:
Sejerø Seascape projektet er bredt funderet og baseret på samarbejde med lokale aktører (foreninger, kommuner m.m.). I november og december 2025 besøgte vi tidligere lokale erhvervsfiskere på Sejerø og i Havnsø, hvor vi indsamlede viden om det historiske erhvervsfiskeri, råstofindvinding og stenfiskeri.
Lokationer for nye stenrev:
Vi planlægger at etablere nye stenrev i Sejerøbugten. De specifikke lokaliteter for de nye stenrev i Sejerøbugten er ved at blive identificeret og undersøges nærmere. I sommeren 2026 indsamler vi data vedrørende forekomster af fisk i Sejerøbugten. Samtidig gennemføres forundersøgelser af de lokaliteter, hvor vi senere i projektet planlægger at etablere stenrev.
Studerende og frivillige:
Studerende og andre frivillige er velkomne til at deltage i Sejerø Seascape projektet. Interesserede kan kontakte Jon C. Svendsen (jos@aqua.dtu.dk) og Cæcilie E. Kudsk (cerku@aqua.dtu.dk) for at høre nærmere om mulighederne.
Der er mere information til rådighed for studerende på DTU Career Hub:
Film fra tidligere projekter:
BARREEF på Samsø.
Circle Reef i Køge bugt.
Studerende fra alle universiteter er velkomne til at henvende sig.
Sejerøbugten har historisk været et hotspot for stenfiskeri og råstofindvinding fra havbunden. Alene fra 1960’erne og frem til 1990’erne blev der fjernet millioner af tons ralsten (max 30 cm i diameter) og kampesten over 30 cm i diameter fra havbunden (Reenberg et al., 2023). De omfattende aktiviteter betyder, at Sejerøbugten i dag har færre naturlige stenrev og andre hårde bundstrukturer. Råstofindvindingen har fjernet ral-sten, imens stenfiskeriet har fjernet kampesten fra havbunden og langs kysterne.
Stenrev er en vigtig naturtype, som fungerer som føde- og levesteder for fisk og andre organismer, særligt den lokale torsk. Hvis der er lys vedhavbunden, så giver et stenrev mulighed for en tangskov. Tang vokser nemlig kun på hårde overflader. En tangskov betyder ekstra levesteder til fisk som torsk, havkaruds og to-plettet kutling. Når der er mange fisk, så er der mulighed for, at andre dyr som den lille hval marsvinet kan trives.
Udover stenfiskeri har Sejerøbugten også været et populært område for fiskeri, især af torsk og sild. Ved at genetablere stenrev skabes komplekse og stabile strukturer på havbunden, som sandsynligvis understøtter både torsk og en lang række andre marine arter.
Formålet med projektet er bl.a. at undersøge forekomsten af torsk før og efter udlægningen af de nye stenrev. Det gør vi for at dokumentere effekten af stenrev i marin naturgenopretning. Derudover foretages også en generel fiskeundersøgelse i Sejerøbugten for at kvantificere fiskeforekomst og arter.
WWF Verdensnaturfonden står bag projektet med støtte fra Endangered Landscapes & Seascapes Programme (ELSP), som administreres af Cambridge Conservation Initiative i partnerskab med Arcadia.
Projektet gennemføres som et samarbejde mellem WWF, DTU Aqua, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Odsherred Kommune, Kalundborg Kommune og en række lokale partnere, herunder forskellige foreninger.
Projektet er ét ud af syv marine naturgenopretningsprojekter i Europa, som støttes af ELSP. Der ydes ligeledes støtte til tilsvarende projekter på land.
Stenfiskeri i Sejerøbugten:
I november og december 2025 blev tidligere lokale erhvervsfiskere på Sejerø og i Havnsø interviewet for at indsamle deres viden om det historiske erhvervsfiskeri, stenfiskeri og råstofindvinding i området. Flere af de lokale erhvervsfiskere husker omfattende stenfiskeri og råstofindvinding i Sejerøbugten, særligt fra 1960’erne til 1990’erne. Stenfiskeriet og råstofindvindingen foregik især nord for Sejerø og vest for Sejerø Havn. Derudover beretter erhvervsfiskerne også, at der blev stenfisket nær Nesrenden, øst for Sejerø. Det blev både fjernet ral-sten (max. 30 cm i diameter) og kampesten (over 30 cm i diameter) i perioden. Selvom erhvervsfiskerne ikke selv deltog i aktiviteterne, beskriver de dem som intensive og langvarige.
I perioden blev stenværket Starreklint etableret nord for Havnsø, som på daværende tidspunkt havde Nordeuropas længste transportbånd. Det er estimeret, at der i perioden 1960–1980 blev fjernet 5–14 mio. tons ral-sten i Sejerøbugten (Reenberg et al. 2023)
Beretninger om erhvervsfiskeri i Sejerøbugten:
De lokale erhvervsfiskere startede i 1960’erne og beretter om godt fiskeri i 1960’erne til 1980’erne. I 1990’erne forandrede dette billede sig. Fiskene bliver færre og sværere at finde. Mange fremhæver, at 1997 var det sidste år med godt fiskeri. Herefter gik fiskeriet markant tilbage.
Historiske landingsopgørelser for torsk:
Der eksisterer begrænsede data for historiske landingsopgørelser for Sejerøbugten. Der foreligger sammenhængende data for torskelandinger i nyere tid fra perioden 1987–2024 (Fiskeristyrelsen, 2026). Derudover fremgår der i en rapport fra den international havundersøgelsesorganisation (ICES) torskelandinger i perioden 1992-2024 som inkluderer både danske og internationale landinger. Begge dataserier dækker over det samme havområde, Vestlige Østersø, ICES-underafdeling 22, hvori Sejerøbugten indgår (Figur 1).
De danske torskelandinger toppede i midten af 1990’erne, hvor der i 1996 blev landet ca. 15.248 ton. Herefter faldt landingerne gradvist. I 2007 udgjorde torskelandingerne ca. 4.103 ton. De seneste opgørelser viser, at der i 2023 og 2024 i gennemsnit blev landet 22 tons torsk om året (Figur 1).
Den samme tendens ses for de samlede danske og internationale torskelandinger. Landingerne toppede i 1999 med ca. 20.409 ton. I 2007 var landingerne faldet til ca. 7.840 ton. De seneste opgørelser viser, at der i 2023 og 2024 i gennemsnit blev landet 32 tons torsk om året (Figur 1). Landingsopgørelserne understøtter erhvervsfiskernes beretninger om en markant tilbagegang i torskefiskeriet efter slutningen af 1990’erne.
Det skal bemærkes, at der pr. 1. januar 2023 blev indført forbud mod direkte fiskeri efter torsk i den Vestlige Østersø. Torskelandinger blev kun tilladt som bifangst på baggrund af en politisk beslutning (Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2022). Den nyeste rapport fra ICES anbefaler 0 ton fangst af torsk i den Vestlige Østersø i 2026 og 2027, da bestanden fortsat befinder sig på et kritisk lavt niveau (ICES, 2025). Alligevel er der for 2026 fastsat en politisk besluttet bifangstkvote på 266 ton i den Vestlige Østersø (Folketinget, 2025).
Forventninger:
Etableringen af stenrev i Sejerøbugten forventes at:
Vi kombinerer historiske, økologiske og feltbaserede metoder for at dokumentere effekten af stenrev på forekomsterne af fisk i Sejerøbugten:
Vi takker alle fiskere fra Sejerø og Havnsø, som har bidraget med deres beretninger og enestående erfaringer til projektet. Nærværende erfaringer og beretninger har kun været mulige takket være bidrag fra Allan Selle, Bent Christensen/Buller, Erik Villadsen, Erling Hansen, Helge Nørrevang, Jan Gotfredsen, Kim Villadsen, Ole Troelsen, Svend Åge Nielsen/Bob og Svend Åge Nielsen.
Cæcilie Erichsen Kudsk
Marinbiolog
Videnskabelig assistent, DTU Aqua
Mail: cerku@aqua.dtu.dk
https://www.dtu.dk/person/caecilie-erichsen-kudsk?id=228200&entity=publications
Jon C. Svendsen
Biolog
Seniorforsker, DTU Aqua
Mail: jos@aqua.dtu.dk
https://orbit.dtu.dk/en/persons/jon-christian-svendsen/publications/