Gå til indhold

Ålegræs i Horsens Fjord

I Horsens Fjord blev det første marine storskala naturgenopretningsområde anlagt med ca. 17.000 skud, som efterfølgende er moniteret.

Nyudplantet ålegræs

    Placering af projektet i Horsens Fjord

    Horsens Fjord har blandt mange andre fjorde dannet grundlag for studier af de mange presfaktorer og deres tærskelværdier i forhold til naturgenopretning af ålegræs. Her blev det første marine storskala naturgenopretningsområde anlagt med ca. 17.000 skud, som efterfølgende er moniteret, så vi nu har kvantificeret alle relevante økosystemtjenester i forhold til den nøgne bund (baseline): kulstofbegravelse, vækstbaseret C, N, P-optag i ålegræs, samt stigende faunatætheder, fødekædeudviklingen og den forbedrede biodiversitet.

    Som en del af ålegræsudplantningen er der gennemført gradient-studier samtidig med at der er lavet test-transplantationer af ålegræs.

    Gradientstudierne indeholder målinger af:

    • bentisk lysintensitet,
    • bundforhold,
    • opportunister,
    • epifytter,
    • DIN- og DIP-gradienter,
    • iltkoncentrationer,
    • temperaturer,
    • sandormetætheder,
    • flerårige makroalger.

     

    Ved at sammenholde de individuelle og kombinerede presfaktorer med vegetative skudtilvækster og -tab er der fundet tærskelværdier for de fleste parametre.

    Hvert år afsættes der 2 uger til citizen science baseret ålegræsudplantningsaktiviteter, hvorved der foregår en løbende udbygning af ålegræsområder. Der er også anlagt mindre stenrev i yderfjorden samt udsat 20.000 skrubber. På udvalgte produktive lavbundslokaliteter indsamles der vandprøver som analyseres på SDU.

    Ålegræs giver den fulde pakke: klima, biodiversitet, immobilisering af næringsstoffer og naturgenopretning.

    Før og efter ålegræsudplantning

    Ålegræs understøtter høj dyretæthed og biodiversitet samt robuste fødekæder

    Grafer med artsrigdom og individtæthed

    Dronebillede af området i 2017, 2018 og 2019

    Dronebillede af området i 2017, 2018, 2019 og 2020

    Figur 2. Dronebilleder af udviklingen i storskale transplantation i Horsens Fjord fra 2017-2020. Billederne er taget af Niels Svane SDU.

    Tabel med resulaterne

    Graf der viser øget individtæthed efter udplantning

Events

Igangværende projekter

Realiserede projekter

Internationale projekter