Stenrev

Et stenrev er en samling af større sten på havbunden, der ligger fast på havbunden og ikke flyttes af bølger og strøm.

Stenrevet kan enten bestå af spredte sten på havbunden – et spredt stenrev, eller det kan være sten, der ligger ovenpå hinanden – et huledannende rev med huler og sprækker som kan tiltrække fisk, krabber, hummer og lignende.

Der findes også rev som ikke består af sten. Biogene rev er dannet af dyr, eksempelvis kalkrørsormes hårde rør eller banker af blåmuslinger og hestemuslinger.

Nogle rev har større sammenhængende områder med store sten, der er omgivet af sand- eller grusbund eller revet kan bestå af flere mindre stenpartier i et større område. Der kan også være en glidende overgang mellem sten og sand- og grusbund med mindre og mindre sten og stendækning.

Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet eller anden hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærtliggende rev. Det er især den faldende saltholdighed ned gennem de danske farvande fra Kattegat gennem bælterne til Østersøen omkring Bornholm, der er årsag til, at dyre- og plantelivet er meget forskelligt fra rev til rev.

Et rev er en beskyttet naturtype
Stenrev i Natura 2000-områderne er udpeget som en beskyttet naturtype med henblik på at beskytte en række truede, sjældne eller karakteristiske dyre- og plantearter og naturtyper

Stenrevene er vigtige for fasthæftede flerårige makroalger (tang) og det dertil knyttede dyreliv og er kendetegnet af en meget stor artsrigdom. Stenet havbund kan have stor betydning for iltforholdene, da tang vokser og producerer ilt, hvis der er nok lys ved bunden. Hvis stenene fjernes, har tangen ikke et fast substrat, og bundvandet kommer til at mangle den ekstra produktion af ilt, som tangen kunne levere. Ud over at skade dyrelivet kan et lavt iltindhold i bundvandet føre til frigivelse af næringsstoffer fra havbunden og dermed til opblomstring af planktonalger.

På stenrevet gemt blandt tangplanterne er der talrige levesteder for mange forskellige dyr. Bunddyr lever på stenene og en lang række fisk, krebsdyr, orme og andre hvirvelløse dyr bruger vegetationen og huller mellem stenene som skjulesteder og søger føden samme sted. På stenrevene er livet i en stadigt pulserende, kravlende, krybende, pumpende, viftende og svømmende bevægelse. Det skyldes ikke mindst det usædvanligt rige dyreliv, der udfolder sig i hele dets mangfoldighed af former og livsstrategier.

Der er kun få undersøgelser af dyrelivet på de danske stenrev, og de er hovedsagelig gennemført i Kattegat og Bælthavet. Nedenstående opdeling må derfor betragtes som førstehåndsindtryk af, hvordan dyrene er fordelt på revene i disse farvande. 

De fastsiddende dyr i danske farvande omfatter havsvampe, hydroider, storgopler, læderkoraller, søanemoner, mosdyr, kalkrørsorme, muslinger, rurer, langhalse og søpunge m.fl . De er hæftet til det faste substrat og er for det meste ikke i stand til at flytte sig. Enkelte arter, som blåmusling eller søanemoner, kan dog slippe deres greb og krybe over korte strækninger, før de hæfter sig fast igen, men de er ikke bygget til at svømme.

De fastsiddende dyr kan ofte dække store arealer. På lavere dybder lever de i konkurrence med tangplanterne om pladsen på stenene. Her er der typisk alger på toppen af stenene og dyr på siden. Herudover er der dyr på algerne. På mere end 20 meters dybde er dyrene næsten enerådende. De flotteste samfund findes ofte i den nedre del af algebæltet, hvor der er en rig blanding af både tangplanter og fastsiddende dyr på stenene.

Fødemåder
De fastsiddende dyr er afhængige af, at byttet kommer tæt hen til dem. Herefter har de forskellige fangstmetoder. De fleste er filtratorer, der sier vandet for planteplankton. Svampe, muslinger og søpunge bruger deres fimretråde til at lave en aktiv indgående vandstrøm, og så filtrerer de vandet for fødeemner i deres indre. Mosdyr og rørboende havbørsteorme bruger fimretrådene på deres stillestående fangarme til at danne en ydre vandstrøm, der hjælper til at indfange fødeorganismer.

En stor del af de fastsiddende dyr er rovdyr. Det gælder ikke mindst nældecelledyr som hydroider, læderkoraller og søanemoner. De sidder passivt og venter på, at byttet kommer i berøring med deres fangarme. Fangarmene og ofte også mundpartiet er besat med nældeceller der kan stikke, forgifte, omklamre og indklæbe byttet.

De fritlevende dyr på stenrevene og i den bløde bund mellem stenene tilhører mange forskellige dyregrupper fra primitive ormeformer til fi sk. Fiskene bliver omtalt i et særskilt afsnit senere, de øvrige beskrives nærmere i det følgende. Rundorme, havbørsteorme, bløddyr (med skallus, snegle, muslinger), krebsdyr og pighuder (med søpindsvin, søstjerner, slangestjerner og søpølser) dominerer på stenene og i blødbunden. Mindre almindelige grupper er havedderkopper og slimbændler.

De fritlevende dyr på hårdbunden har forskellig levevis. Nogle af dem er aktivt fødesøgende, mens andre overvejende er stillesiddende. Alle er de dog bygget til at flytte sig. Blandt de mere aktivt fødesøgende er pungrejer, der ofte danner stimer mellem tangplanterne. En del af de mere stillesiddende dyr bygger huse af sandkorn eller algemateriale. Nogle af de dyr, der lever i blødbunden mellem stenene, graver sig gennem bunden i deres jagt efter føde. 

Fødemåder
Nogle dyr er stærkt specialiserede til bestemte fødeemner, men mange skifter til alternative fødekilder, hvis det foretrukne fødeemne ikke findes. I praksis skifter fødevanerne hos en art således ofte. Mange rovdyr æder også ådsler, og de kan lejlighedsvis være græssere. Græssere på større alger er sandsynligvis også rovdyr, idet de også fortærer de dyr, der danner belægninger på de større alger. Endelig er der enkelte slangestjerner og en søstjerne, der både kan tage føde på bunden og fange plankton i vandet.

 Stenrevene er et overdådigt spisekammer for fiskene og deres yngel. De fastsiddende dyr og ikke mindst algerne har en høj stofproduktion, og der er et mylder af føde, som fiskene kan nyde godt af. Fiskerne har i mange år vidst, at visse fiskearter forekommer i tilknytning til stenrev, vrag, offshore-installationer og stensikringer over rør og kabler. Undersøgelser har vist, at der er op til 10 gange flere fisk, f.eks. torsk, på stenrev end på den omkringliggende sandbund. Man har også observeret 4-5 gange større biomasser af en række fladfiskearter omkring kunstige rev sammenlignet med de nærliggende områder uden sten.

Desuden har undersøgelser i lignende områder vist, at fiskene i gennemsnit er større på revene, og at der er flere gamle fisk i bestandene. Ældre, erfarne fisk har større chance for at sikre deres afkom frem til kønsmodenhed. Revområderne kan derfor have stor betydning for de fiskebestande, der vokser langsomt og bliver sent kønsmodne. Det er blandt andet tilfældet for torsk. Det er også påvist, at f.eks. unge torsk foretrækker komplekse habitater som stenrev, samt at de unge torsk vokser hurtigere og har større chance for at overleve sådanne steder.

Stenrevenes betydning for fiskelivet
Der eksisterer ikke nogen samlet systematisk undersøgelse af stenrevenes betydning for fiskelivet. Der kan dog ikke herske tvivl om, at stenrevene er samlingssted for mange fisk. Revene er populære mål for lystfiskere, og som dykker ser man tydeligt, at der oftest er flere fisk på revet end på den flade bund rundt om. Det har derfor uden tvivl haft en negativ betydning, at naturkvaliteten på flere stenrev gennem årene er forringet – ikke kun for det øvrige liv på revene, men også for fiskene.

Det skønnes at der er ca. 1200 kvadratkilometer stenrev i danske farvande men der har været mange flere. 

Der blev i løbet af 1900-tallet blev fjernet min. 8 mio. kubikmeter store sten fra havbunden ved stenfiskeri, hvor de opfiskede sten blev brugt til havnemoler og andre anlægsarbejder. Stenfiskeri blev endelig forbudt med ændring af råstofloven pr. 1. januar 2010.

Der har ikke været nogen systematisk opmåling af stenrev gennem tiderne, så omfanget af forekomsten af naturlige stenrev kendes ikke. Et forsigtigt skøn fra Naturstyrelsen er, at der i de sidste 50 år er blevet fjernet 40 km2 blotlagt stenoverflade fra stenrev i kystnære danske farvande (Dahl et al., 2003). Nogle stenrev har fået fjernet stort set alle større sten, mens andre rev primært har fået fjernet større sten fra de laveste dybder. Fjernelsen af de større sten er desuden med til at gøre tilbageværende rev ustabile ved at forårsage en erosion, hvor de tilbageværende mindre sten spredes yderligere.