Makroalger

Makroalger, som populært kaldes tang, indeholder klorofyl og laver fotosyntese, men har ikke rødder eller karvæv, der transporterer næringsstoffer. I stedet optager de næringsstoffer direkte fra vandet over de ydre overflader. Algerne har ikke frø som blomsterplanterne, men formerer sig enten ukønnet fx ved fragmentering eller kønnet ved fusion af ”gamet-celler”.

Der findes mange forskellige arter af røde, brune og grønne alger, der trives ved forskellig grad af bølgeeksponering og ved forskellige niveauer af lys.

Makroalgernes tangskove danner grundlag for et rigt dyreliv. Tidligere var der udbredte bevoksninger af makroalger på dybere vand langs kysterne og i vore fjorde. Vegetationen medvirker til robuste forhold i vandmiljøet blandt andet på grund af binding af næringsstoffer i planterne gennem vækstsæsonen, hvilket betyder, at næringsstofferne ikke er tilgængelige for vækst af planktonalger. Samtidigt er makroalgebedene opvækstområde og levested for mange faunagrupper, herunder mange fiskearter.

Makroalger producerer ilt. Dermed bidrager makroalgerne til at holde gang i omsætningen af ammonium til nitrat og videre til frit kvælstof, således at tilgængeligheden af kvælstof i vandet bliver mindre. Samtidigt vil fosforudvekslingen mellem sediment og vandsøjle reduceres, således af en eventuel fosforfrigivelse fra sedimentet bliver mindre.

Tilbagegangen i makroalgernes udbredelse har derfor haft store negative konsekvenser for det marine økosystem.

Fælles for makroalgerne er, at de har brug for at fæstne sig til faste overflader på eksempelvis huledannende eller spredte stenrev og gror på dybde,r hvor til lyset når ned. Hovedparten af makroalgerne gror således på den hårde stenbund og kan ikke sidde fast på blød sandbund. Hård stenbund er således altafgørende for tilstedeværelsen af makroalger. Algerne imødegår strømmen og bølgernes kræfter ved den stærke binding til bunden og en fleksibel stilk med stor trækstyrke.

Tangskove er almindelige i Danmark og findes særligt i åbne marine områder med gode strømningsforhold. På grund af næringsstofforurening og uklart vand er makroalgernes udbredelse dog reduceret i danske farvande. Yderligere har stenfiskeri, som fjerner faste substrater, som makroalgerne er afhængige af for at gro, reduceret makroalgernes forekomst.

Retablering af hårdt substrat i form af enkeltsten på hav- eller fjordbunden eller egentlige stenrev, som kan give fasthæftningsgrundlag for tangskove, resulterer i øget biomasse, større lokal biodiversitet og har desuden en kystsikringseffekt.

Med den stærkt reducerede naturtilstand i mange kystområder, herunder den næsten totale mangel på større fisk, er der behov for aktiv marin naturpleje parallelt med, at virkemidler til reduktion/immobilisering af næringsstoffer tages i brug, hvis reelle effekter skal nås indenfor en kortere årrække.

Ved at genetablere stenrev vil makroalgerne få mulighed for at reetablere tangskove, som vil forbedre forholdene for den marine fauna og give en øget biodiversitet.