Biogene rev

Biogene rev eller mere præcist muslinge- og østersbanker består i Danmark af en større samling af døde og levende blåmuslinger, hestemuslinger og/eller østers som danner et vedvarende samfund, som understøtter andre karakteristiske hårdbundsarter.

Blåmusling

Blåmuslingen (Mytilus edulis L.) er den mest almindelige muslingeart i Danmark og forekommer som epibentisk art i alle danske farvande på en lang række forskellige substrater rækkende fra havnemoler, vindmøllefundamenter og andre faste strukturer i vandsøjlen til den bløde mudderbund.

I fjorde med gode livsbetingelser findes blåmuslinger i tætheder på op til ca. 10 kg pr. kvadratmeter, hvor de danner tætte banker med større eller mindre rumlig heterogenitet afhængigt af bankens alder, tætheden af muslinger, forekomst af prædatorer og fødetilførslen i området. Blåmuslingerne sidder sammen med hinanden i bankerne ved hjælp af byssustråde, som også kan forankres til andre hårde objekter som fx sten eller tomme skaller. Oftest er bankerne ikke homogene i hele deres udstrækning men fyldt med områder uden blåmuslinger eller med blåmuslinger i meget lave tætheder. Disse huller kan variere i størrelse fra 10-30 cm til op til flere meters afstand mellem tætte sammenhængende forekomster af blåmuslinger.

Blåmuslinger kan findes i tætte banker såvel som mere eller mindre isolerede enkeltindivider eller små grupper på 2-20 individer. Blåmuslinger etablerer sig typisk på bunde med et vist indhold af hårdt substrat, men i en række fjordområder er blåmuslingerne også dominerende på den bløde mudderbund. Udbredelse og størrelse af de enkelte individer varierer som funktion af bl.a. saltholdighed. Den optimale saltholdighed for blåmuslinger er mellem 18-28 PSU på vanddybder fra 0-15 m i indre danske farvande, men kan også findes på større vanddybder, fx i Smålandsfarvandet og i Østersøen, hvor der forekommer muslinger i store tætheder på hårdt substrat på dybere vand.

Hestemusling

Hestemusling, som er en af vore største muslinger (op til 20 cm lang), er almindelig i danske farvande og findes typisk i Nordsøen, Limfjorden, Kattegat og den nordlige del af Bælthavet. Muslingen lever på ned til ca. 40 meters dybde nedgravet i en havbund bestående af småsten og groft grus eller fasthæftet til sten eller til andre muslinger med byssustråde.

Hestemuslinger danner ofte store banker på stenrev og stenet bund som består dels af de levende muslingers skalstrukturer, men også af skaller fra døde muslinger.

Mindre hestemuslinger er udsat for et meget stort prædationstryk fra søstjerner, krabber og konksnegle. Når muslingerne når 5 cm i længde er de stort set vokset ud af den store dødelighedsrate. Hestemuslingebanker består derfor typisk af store og dermed gamle muslinger.

Den europæiske fladøsters

Europæisk østers hedder Ostrea edulis på latin, hvor edulis betyder spiselig. I Danmark er den også kendt under navnet flad østers (på engelsk flat oyster), og den er naturligt hjemhørende i Danmark, hvor den er kendt helt tilbage fra stenalderen.

I Limfjorden findes europæisk østers på lavt vand fra 0,5-8 meters dybde. 

En muslingebanke defineres som et biogent rev, når den er over en vis størrelse. For blåmuslinger skal der i Danmark være sammenhængende arealer på minimum 2500 m2 med en gennemsnitlig dækningsgrad af blåmuslinger på minimum 30%.

Revstrukturen skal være stabil og permanent nok til, at der kan etableres et samfund af hårdbundsarter på revet. Revet skal derfor kunne genfindes samme sted over en årrække. For blåmuslingerder skal der findes mindst 3 kohorter (aldersklasser) af blåmuslinger. En hestemuslingebanke defineres som hestemuslingerev, når det er minimum 100 m2 med en central dækningsgrad på 20% muslinger og skaller, hvoraf 10% er levende muslinger og hovedsageligt består af muslinger, som er over 4 cm lange.

Biogene rev skaber levesteder for en lang række dyregrupper tilknyttet havbunden (epifauna) men også andre muslingearter, strandkrabber, snegle, rurer og trekantsorm, ligesom de biogene rev fungerer som fødegrundlag for både fisk og fugle. Forekomst af makroalger på banker af blåmuslinger vil primært være domineret af små arter, fordi både hele muslinger og tomme skaller er for ustabile eller ringe forankret for store arter af for eksempel brunalger. Muslinge- og østersbanker har derfor stor betydning for havets flora og fauna og der vil typisk være en forøget biodiversitet på biogene rev sammenlignet med områder udenfor.

Muslinger og østers lever af at filtrere vandet for plankton. Dermed er de biogene rev med til at fjerne plankton fra vandet og gøre vandet mere klart, så sollyset kan nå længere ned i vandet. Det betyder at fastsiddende makroalger (tang) og ålegræs, som vokser på bunden kan få bedre levevilkår da de jo har brug for sollys for at kunne lave fotosyntese og vokse.

Muslinge– og østersbanker (biogene rev) findes typisk på lavt eller halvdybt vand i fjorde og langs kyster med stor vandgennemstrømning. Her vil der ofte være rigelige fødemængder og iltrigt vand på grund af det strømmende vand. De biogene rev danner et kompakt substrat på den faste eller mere bløde bund og rager typisk kun 20 – 30 cm op over denne.

Danmark er forpligtet til at beskytte biogene rev blandt andet jf. habitatdirektivet, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne skal beskytte naturtypen 1170 Rev, som enten kan være stenrev eller biogene rev. Hvor muslinge – og østersbankerne er forsvundet kan man reetablere de biogene rev ved at udlægge yngel fra opdræt eller materiale fra andre muslinge – og østersbanker. Afhængigt af hvor de nye banker placeres vil de filtrere vandet, skabe grundlag for øget biodiversitet og have en stabiliserende effekt på sedimentet.

Ved at etablere nye eller genetablere tidligere forekomster af banker af muslingearter kan man reetablere økosystemtjenester og nye habitater. I danske farvande er muligheden for at etablere banker af blåmuslinger bedst. Det forventes dog også at der vil blive udviklet metoder til etablering af banker af flad europæisk østers og hestemusling.

Blåmuslinger trives og vokser bedst ved saltholdigheder på 15-18 PSU. Blåmuslinger udviser imidlertid generelt stor plasticitet overfor omverdens faktorer og der findes blåmuslinger i alle danske vandområder i større eller mindre omfang. På vanddybder lavere end 1-2 m er der sjældent større forekomster af blåmuslinger, fordi is, bølgenedslag og prædation forhindrer etablering af stabile banker. Der kan ikke opstilles entydige krav til bundtype og bankerne kan placeres på mange forskellige bundtyper.

Iltsvind og prædation fra søstjerner er de største trusler for bankernes overlevelse ligesom muslingespisende fugle kan have en betydning for bankernes overlevelse. Muslingebankerne skal også have en vis størrelse for at være levedygtige over en længere periode. Muslingebanker vil dog under alle omstændigheder ikke nødvendigvis være stabile og der er eksempler på banker, der forsvinder uden egentlig forklaring.