Biodiversitet

Biodiversitet udtrykker mangfoldigheden af liv. Biodiversiteten beregnes ved at måle antallet af forskellige arter i et afgrænset område og artssammensætning/fordelingen af arter. 

Et økosystem med mange forskellige arter er et sundt økosystem, hvor hver art spiller en rolle i en overordnet struktur. Et sådant økosystem vil bidrage til at stabilisere klimaet, sikre ren luft og vand og derigennem yderligere understøtte et rigt dyre – og planteliv. Disse bidrag fra den naturlige verden er kendt som "økosystemtjenester", og hvis økosystemets biodiversitet udtømmes, eller arter uddør, går økosystemtjenester også tabt.

Mellem 50-80% af planetens ilt kommer fra fotosyntetiske marine organismer (NOAA). Men havet spiller også en vigtig rolle i vandets kredsløb og i stabiliseringen af klimaet i form af kulstofbinding. Endvidere beskytter mangrover og tangskove kystlinjer mod storme og erosion.

Havet er således helt centralt for jordens balance og havets biodiversitet er afgørende, fordi stor biodiversitet gør det muligt for naturen at være modstandsdygtig og tilpasningsdygtig til miljøændringer.

Der er mange trusler imod den marine biodiversitet. Generelt udgør udledning af næringssalte den største risiko sammen med klimaforandringer. Fiskeri og i mindre omfang invasive arter har også en negativ effekt generelt på biodiversiteten. Råstofindvinding, skibstransport, miljøfremmede stoffer og maritime konstruktioner kan yderligere påvirke biodiversiteten i dele af de danske farvande.

Vi er afhængige af en stor biodiversitet. Hvis organismer fortsætter med at blive fjernet fra økosystemer med den nuværende hastighed gennem tab af levesteder, nedbrydning, forurening og ikke-bæredygtig udnyttelse af naturen, kan økosystemerne kollapse.

Det er derfor afgørende at genskabe og sikre stor biodiversitet – og ikke mindst i den danske havnatur – i naturtyper som ålegræsenge, stenrev og muslingebanker. Næringsstoftilførslerne skal reduceres parallelt med en større beskyttelse i større områder, som f.eks. et ophør med fiskeri og ved naturgenopretning af tabte habitater.

De tabte habitater er blandt andet stenrev fordi de danner grundlag for et rigt dyre – og planteliv. Ud over det liv, der sidder fast på selve stenene, er revene også levested for mange fritlevende dyr som f.eks. søstjerner, fisk og krabber.

Biogene rev i form af muslinge – og østersbanker findes på lavere vand i de danske fjorde. Biogene rev danner også grosted for andre arter, og muslingerne er vigtige fødeemner for vandfugle

Ålegræs danner tætte ålegræsbede med et rigt dyreliv af bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk og fungerer også som et vigtigt opvækstområde for blandt andet fiskeyngel. Ålegræs er samtidig en vigtig fødekilde for mange af havets fugle og bidrager dermed til at fremme kystområdernes biodiversitet.

Strandenge og saltmarsker bidrager til en øget biodiversitet da de fungerer som levested og fourageringsområde for en lang række vadefugle og trækfugle, invertebrater og fisk. Ved at etablere nye strandenge og saltmarsker på eksempelvis landbrugsjord kan man øge biodiversiteten, fordi levegrundlaget for en lang række planter og dyr bliver forbedret.